|
|
IMPORT OG EXPORT Jerntæppets fald og Danmarks medlemskab af EU har åbnet Europas landegrænser også for øst- og sydøst-europæere (Schengen).Det er jo -- theoretisk set -- meget yndigt. I praksis har det dog betydet, at Danmark oversvømmes af kriminelle turister, der opfatter landet som et tag-selv-bord. Indbrud, røveriske overfald og butikstyverier er sammen med en bølge af andre berigelsesforbrydelser blevet dagens orden. Det blotte volumen af anmeldte forbrydelser er vokset så stort, at landets politi, der i forvejen er ramt af nedskæringer og utidige omlægninger, har måttet give op og kun kan tage sig af meget store sager og sager med personskader til følge. Dagspressen beskriver de saftigste af sagerne -- og dem er der nok af, men trods det synes kun få af landets politikere at indrømme problemet. Emnet synes at være 'politisk ukorrekt'. Medens flertallet af folkevalgte politikere lod, som problemet med kriminelle turister ikke eksisterede, var (og er) der dog en lille håndfuld, der har for vane at beskrive virkeligheden, som den er og som enhver kan se den med sine egne øjne. Da lejlighed bød sig, fik denne flok gennemført, at Danmarks grænser fik øget kontrol, så det var muligt at afvise en del af den kriminelle turisme, inden den kom ind i landet. Denne beslutning skabte tumult i 'Det forenede Europa'. Talrige af de ekstremt vellønnede euro-politikere væltede beskyldninger og kritik ud over det danske folketing. Uden rigtigt at have sat sig ind i beslutningens detailler, kunne disse 'europæere' hurtigt præsentere en liste over de regler i EUs 'grundlov', der blev brudt af beslutningen. De store ord var fremme: politikere med EU-kulør talte i ordrige indlæg om 'moral', fremmedfjendskhed, trusler mod det fælles marked, manglende solidaritet, isolationisme og nazisme. Det eneste, de ikke talte om, var de karavaner af tyvebander, røverbander og svindlere, der på vej til Danmark passerede gennem deres lande -- eller ligefrem kom fra deres lande. En af forklaringerne på den overdimensionerede interesse for det danske folketings vilje til at bekæmpe kriminalitet kan ligge i den omstændighed, at et medlem af EU og et Euro-land stod på randen af et økonomisk sammenbrud og skulle reddes fra bankerot. Dette land -- Grækenland -- har siden sin indtræden i EU disponeret groft uansvarligt og det er den dag i dag lidt af en gåde, hvordan Grækenland nogen sinde fik kvalificeret sig til medlemskab. I virkeligheden har EU-politikerne gennem tiden taget Grækenlands ansvarsløse dispositioner helt afslappet, selv om disse var en langt alvorligere trussel mod 'fællesskabet', end en smule forbryderjagt. Danmarks beslutning blev derfor en kærkommen anledning til at bortlede opmærksomheden fra det græske dilemma, der uden tvivl bliver en kostbar sag for alle EUs borgere. Det er dog ikke muligt at befri sig for den tanke, at den europæiske forargelse i virkeligheden beror på tabet af et eksportmarked, nemlig det danske, for kriminalitet fra det øvrige EU, -- den kriminalitet, som de korrekt EU-spraglede politikere slet ikke vil nævne. Beskyldningerne om 'manglende dansk solidaritet med fællesskabet' tiltog i styrke og antal, da Polen fik formandskabet i EU, hvilket er yderst interessant, fordi Polen netop er et af de EU-lande, der eksporterer og re-eksporterer en del østeuropæisk kriminalitet og nødigt så 'markedet' for afsætning af dette produkt blive mindre. Et par af de mest ivrige kritikere var Italiens Jose Baroso og Silvio Berlusconi. Italien har gennem tiderne befæstet sin position som det vestlige Europas mest korrupte nation, der bl.a. huser centrer for international, organiseret kriminalitet. Det passer derfor dårligt i disse mænds begrebsverden, at en nation (og et kongedømme!) tillader sig at bekæmpe organiseret kriminalitet indenfor sine egne grænser. |
16-07-11