|
|
DSB har lopper. Det er hændt nogle gange, at jeg efter rejser med DSB har erhvervet souvenir i form af lopper eller loppestik. Det har ikke været muligt for mig at fastslå, hvilken type lopper, der i de enkelte tilfælde har været tale om -- blot at de var sultne.Hvis forekomst af lopper i togvognene var DSBs største problem, havde vi grund til at være tilfredse. Vi har ingen grunde til at være tilfredse med DSB, hvis eneste kvalifikation synes at være evnen til at gøre alting forkert -- og ikke blot 'forkert', men katastrofalt forkert på en måde, der koster den danske befolkning milliarder af kroner. Der er virkeligt format over DSBs fejltagelser. Her er noget at være stolt af -- og det er DSB da også: endda pavestolte på den særligt nedladende måde, offentlige selskaber praktiserer. I det følgende skal jeg ikke gå i detaljer med DSBs brølere, der alle følges opmærksomt i presse og medier, men blot gøre opmærksom på en lidt overset bifunktion ved en af dem: DSB er i færd med at gennemføre et 'rejsekort', der skal afløse de kendte klippekort, som har været i brug i flere årtier, hvor de faktisk har virket. Med et klippekort sikrer man sin rejsehjemmel med et klip ved rejsens begyndelse og det eneste, man siden har at bekymre sig om, er de komplet idiotiske takstzoner, der synes designet til at forulempe de rejsende mest muligt. Klippekortet er anonymt. Et klippekort bibringer den, der nu tilfældigvis er i besiddelse af det, en mulighed for at rejse lovligt med et offentligt transportmiddel i hovedstadsområdet. Desuden kan en gruppe eller familie benytte det samme kort. Eet kort til alle zoner dækker således en rejse fra den ene ende af hovedstadsområdet til den anden for en gruppe på 10 personer og hvis de ikke dvæler for længe undervejs, kan de alle nå at rejse tilbage igen. Det nye rejsekort er ikke anonymt, men yderst personligt med navn og billede. DSB har søgt at få dækket nogle af sine uhyrlige udgifter ved at kræve nogle urimelige gebyrer for oprettelsen af rejsekortet, men herved oppebærer de ikke blot en hurtig gevinst, men høster også en mængde personlige oplysninger om rejsekortets indehaver. Med det digitale system, hvor brugeren under rejsen skal logge ind og ud i en uendelighed og let kan komme til at gøre fejl ved for eksempel at bruge en stander i den forkerte side af en perron, registreres rejsen nøje og taksten udregnes efter en kompliceret algoritme, der bl.a. tager hensyn til takstzoner og tidspunkt. Fejl udløser bøder, der har vist sig at udgøre en ret betydelig indtægt for DSB. Men der hænder også noget, vi tænker mindre over, idet kortindehaverens rejsevaner kortlægges og analyseres nøje til brug for -- hvem? Det er temmeligt foruroligende, at sinkerne i DSB har adgang til den slags oplysninger. Man kunne mistænke, at netop denne egenskab ved kortet har vejet tungt i beslutningen om at indføre rejsekortet, der kommer til 'kort' på alle andre felter. Erfaringen viser, at muligheden for at bruge oplysninger om borgernes liv og færden altid udnyttes -- også når det pure benægtes af dem, der råder over oplysningerne. En dag vil vi opdage, at disse data bliver solgt til f.eks. reklamebureauer eller anvendes af politiet til at kortlægge borgernes færden for at se, om der deri skulle være noget mistænkeligt. Politiet foretrækker skrivebordsarbejde og der er masser af arbejde i at snage i borgernes færden. For Told og Skat, der har som et overordnet mål at forulempe borgerne mest muligt, kan informationen fra rejsekortet bruges til at kontrollere, om de virkeligt bor på den opgivne adresse og rejser til og fra deres arbejde, som angivet -- eller måske blot stille nærgående spørgsmål om hyppige rejser uden for de forventede daglige ruter. For Told og Skat er næsten alle forhold mistænkelige tegn på skatteundragelser. |
|
Den 1/9-13 kom så denne artikel. |
19-07-13 og 2-09-13