|
|
I midten af december 2010 indløb et brev fra DONG med besked om, at DONG ville flytte betalingstidspunktet frem, således at brugeren nu kom til at betale i forskud i stedet for som før, efter leveringen har fundet sted (?). Ændringen forklares ved, at DONG derved skulle spare nogle udgifter, der specièlt var en følge af den sene opkrævning. Det er meget svært at forestille sig, hvordan en sådan ændring skulle udløse en besparelse, for der skal udsendes nøjagtigt lige så mange opkrævninger som tidligere og der skal stadig efter måleraflæsning udarbejdes en forbrugsoversigt med tilhørende opkrævning eller refusion. Det må derfor være berettiget at anse forklaringen for at være en dårlig og let gennemskuelig løgn. Den sande årsag er mest sandsynligt, at firmaet DONG, der i flere henseender opfører sig som et monopolforetagende og hvis eneste produkt er opkrævninger, har indset, at der kan hentes en pludselig likviditetsforøgelse ved at påføre brugerne et tilsvarende likviditetstab. Desuden skal à conto-beløbet (som tidligere) fastsættes ved et skøn -- mest sandsynligt et meget højt skøn! Det har desuden nok også vejet tungt i overvejelserne, at brugeren ved forudbetaling er afskåret fra at tilbageholde pengene, hvis det fremsendte regnskab skulle indholde fejl. Denne mulighed har DONG dog ganske vist prøvet at forebygge ved at gøre regnskabet så uoverskueligt, at eventuèlle fejl (der mærkeligt nok i de fleste tilfælde er i DONGs favør) ikke uden videre lader sig afsløre. Man kan tage det for givet, at når først betalingen er havnet i DONGs kasse, vil dette firma betragte den som sin retmæssige ejendom og gøre sig de største anstrengelser for, at eventuèlle refusioner bliver så små og udbetales så sent som muligt. |
|
Efteråret og vinteren 2014 sørgede vejret for, at NordEuropas
energimarked blev oversvømmet af vindmøllestrøm i en sådan grad,
at markedsprisen nærmede sig 0. Nogle medier blev opmærksom på
denne omstændighed og krævede, at de lave priser burde komme den
almindelige forbruger til gode. DONGs reaktion på disse krav kom kort efter Nytår 2015 og materialiserede sig som en gebyrforhøjelse. Forbrugerne blev orienteret om det nye tiltag i et 2-siders, udateret brev, hvoraf den første side er så dårligt trykt, at den vanskeligt kunne læses. Af brevets indhold fremgår, at DONG som noget nyt vil levere strøm uden at tjene på den enkelte kWh og for at kompensere for dette vil mere end fordoble 'abonnementsprisen'. Sagt på en anden måde: DONG vil angiveligt levere elkraft uden at tjene på den vare, hvis markedspris er faldet betydeligt. I stedet vil man øge prisen på kontrakten og 'udbringningen'. Man kalder den ensidige ændring af kontraktens vilkår for en 'forenkling'. Enkelhed er nu ikke just DONGs varemærke, hvilket med rystende klarhed fremgår af de uigennemskuelige opgørelser, firmaet præsterer, så hvorfor den påståede interesse for at 'forenkle'? Fordi DONG ikke bare kan hæve priserne på en 'ydelse' uden at give en forklaring. Specielt er en forklaring nødvendig, når medierne er fulde af beretninger om, hvor billig strømmen pludseligt er og at vindmølleejerne i nogle tilfælde skal betale for at komme af med strømmen! Med lavere 'råstofpris' og en offentlig kampagne (fra DONG selv), for at få de private forbrugere til at spare på strømmen, er der for DONG udsigt til en lavere omsætning. DONG er kold forretning og udnytter sin monopollignende position i samfundet til at presse citronen lidt ekstra. Det kræver blot, at DONG fremlægger nogle forklaringer, der, som det ses, ikke behøver at være troværdige. |
