Sommeren 2012 gik en af de 'faglige organisationer' (som er
politiske) i 'aktion' mod en restaurant, der havde tilladt sig
at opsige aftalen med organisationen og indgå en ny med en
anden.
Aktionen var sammensat af de vanlige elementer: fysisk
blokade af virksomheden for at hindre kunder og forsyninger
adgang. Desuden truede den 'faglige organisation' med
repressalier mod et dagblad, der sædvanligvis førte restaurantens
annoncer. Avisen tog truslerne alvorligt -- de kom trods alt fra
en mafialignende organisation -- og valgte at udelukke
restaurantens avertissementer.
I den magre sommertid er medierne sultne efter 'historier' og
konflikten var godt råstof for lange spalter af tekst. Den
'faglige organisation' førte sig frem som den forurettede, selv
om det var den, der stod bag alle de overgreb, der hidtil var set
i konflikten -- overgreb, som angiveligt er lovlige i det
danske samfund, blot de udføres af en af de anerkendte 'faglige
organisationer' og kaldes 'arbejdskamp'.
Den 'faglige organisations' medlemmer ønskede også at
demonstrere det, der kaldes 'solidaritet', og sendte breve med
dødstrusler til restaurantens ejer. Officielt blev disse breve
undsagt af den 'faglige organisation', men denne afstandtagen
klinger lidt hult. Dødstrusler er endnu forbudt -- også som
politisk redskab -- men siden de 'faglige organisationer' ikke
holder sig tilbage fra med alle andre midler at forsøge at
ødelægge levevejen for anderledes tænkende, kan man roligt regne
med, at de bifalder dødstruslerne og sandsynligvis har medvirket
til at sætte dem i scene.
Pludseligt dukkede en ny spiller op på banen, idet en gruppe
sympatiserende hackere lagde den 'faglige organisations'
hjemmeside på Internet ned. Den 'faglige organisation' kom
således pludseligt til at føle sine egne methoder på sin egen
hud.
Det mest overraskende i den forbindelse er, at blokaden af
den 'faglige organisations' hjemmeside anses for at være groft
kriminel og kan straffes med fængsel på op til 6 år. Denne
ganske forskellige vurdering af den samme handling forklares ved,
at den i det ene tilfælde udføres af en 'faglig organisation' som
led i en arbejdskamp, medens den i det andet tilfælde udføres af
private sympatisører og rammer en 'faglig
organisation'.
Sagens parter har (ejendommeligt nok) begge fået lov at
udtale sig i de elektroniske medier. Her har restauratøren
begrundet sin berettigede forargelse over den 'faglige
organisations' overgreb med at henvise til det i sagen noget
oversete faktum, at vi i Danmark påberåber os at have
organisationsfrihed og at han ikke har overtrådt nogen regler --
heller ikke nogen af de ubegribelige regler, der gælder for
arbejdsmarkedet. Den 'faglige organisations' leder havde tydeligt
nok et forklaringsproblem, men det hindrede ham ikke i at sige
en masse ord. Han begrundede sin aktion med, at den nye
overenskomst med den frie fagforening efter hans mening var
ufordelagtig for restaurantens ansatte -- som om det i sig selv
gjorde den ulovlig. Et andet besynderligt argument havde
skikkelse af en påstand om, at den frie fagforening ikke var en
faglig organisation, men en virksomhed. Endeligt fremsatte
han det interessante argument, at 'organisationsfrihed' kun
dækkede over, at en arbejder kunne være medlem af forskellige
'faglige organisationer', men at han skulle være
organiseret. Tydeligt nok er valget efter den 'faglige
organisations' opfattelse alligevel ikke så frit.
Arbejdsmarkedets store fisk har over en bred front accepteret den
aktuèlle konflikt som lovlig og har ikke megen forståelse for den
brede sympati for restaurantens sag i Danmarks befolkning. Krav
om, at det er på tide, at arbejdsmarkedets regler moderniseres,
afviser disse magtfulde forhandlere med, at man 'ikke må pille
ved den danske arbejdsmarkedsmodel', som de mener har fungeret
godt. De er tydeligt nok blinde for, at den aktuèlle sag viser,
at 'den danske arbejdsmarkedsmodel' ikke fungerer godt --
og det er de med god grund, for en modernisering vil betyde en
ændring i det farvand, hvor de har lært sig at navigere.
Sømærkerne i deres verden udgøres af indøvet retorik og
forstokkede doktriner, som med tiden er blevet accepteret som
'korrekte', men også har mistet deres aktualitet i en sådan grad,
at de i det moderne samfund mangler saglig -- og faglig --
begrundelse.
Til slut kan man spørge sig, hvorfor den 'faglige organisation'
netop valgte den pågældende restaurant, der, bortset fra at
fornærme den 'faglige organisation' ved at fravælge den, agerer
efter spillets regler. Der er masser af andre restauranter, der
beskæftiger helt uorganiseret arbejdskraft, ikke sjældent også
illegal arbejdskraft og som derfor måtte være mere oplagte mål.
Hvis man ser nøjere på restauranten, vil man finde en
populær og succesfuld virksomhed med rimelige priser, god mad og
en fordelagtig placering. Selv om simpel misundelse altid har
været drivkraft for arbejderbevægelsen, er der efter disse
kriterier andre og mere oplagte virksomheder at angribe, så
hovedårsagen skal næppe findes i restaurantens succes. Et andet
iøjnefaldende træk må have været udslaggivende. Her kommer
restaurantens ejer og leder i søgelyset: han er en indvandrer,
der har klaret sig godt og kan begå sig blandt danskere -- og han
har formastet sig til at sætte sig op mod 'herrefolket': de
etablerede 'faglige organisationer'. Han skulle derfor
kanøfles! I Januar 2013 ramtes den pågældende restaurant af en påsat brand,
hvorunder indehaveren kom til skade. Kort efter blev han
arresteret og sigtet for ildspåsættelse, men blev senere løsladt
af mangel på beviser. Politiet syntes at have fokuseret på dette
ene spor og selv om indehaveren angiveligt var blevet overfaldet
i tilknytning til branden (han havde efter lukketid opholdt sig
i restauranten for at ordne regnskaber) førte det ikke til
videre, dybtgående undersøgelser. Politiet var tilfreds med at
have en sigtet.
Den politimæssige efterforskning trak derefter ud og blev
ved med at trække ud, hvilket blokerede for udbetaling af
erstatning fra restauratørens forsikringsselskab. Dette førte
videre til, at restauranten, der var lukket som følge af branden,
måtte melde sig konkurs.
Det må anses for sandsynligt, at nogle af fagbevægelsens beredne
håndlangere står bag den påsatte brand. Politiets lunkne holdning
og langsommelige sagsbehandling kan nemt forklares som en følge
af sympati med samme fagbevægelse -- især når man tager følgerne
af forhalingen i betragtning.
Danmark har udviklet sig til et socialistisk demokratur.
